JU: “Botanisk sprogtræning med AI”, efterår 2025 og forår 2026
Forløbet er begrundet i, at elever i de grønne fag generelt har svært ved at læse, huske og udtale de komplekse plantenavne, der skal bruges professionelt. Botanisk udgør et teknisk fagsprog, bestående af op til 3.000 ord. Den største del af sproget udgøres af latinske navne, men også andre sprogstammer indgår. Hvert navn består af min. 2 ord (planteslægt + art).
Sproget bruges indbyrdes af de faglærte, hvor det sikrer fælles forståelse, også på tværs af landegrænser. I løbet af deres erhvervsuddannelse skal anlægsgartnerelever lære og anvende de vigtigste 300 ord.
Det er endnu begrænset, hvad der findes af velegnede læremidler og didaktiske tilgange til dette smalle, men centrale sprog i faget. Formålet med forløbet er at lette elevernes indlæringsproces ved at tilbyde et værktøj. Værktøjet skal hjælpe med at differentiere undervisningen og dermed give eleverne individuelle læringsmuligheder, der samtidig skal øge deres forståelse for de enkelte planter.
Forløbet består af flere trin, med udvikling og implementering af flere teknologier.
Trin 1) Udvikling og afprøvning af en app til talegenkendelse af plantenavnene på botanisk med forskellige accenter: engelsk hhv. dansk udtale.
Første iteration: 2. sept. 2025, 1 lektion i faget Biodiversitet, med 22 ungarske elever, 17-19 år, 1. år af uddannelsen. Faglærere: Boncho Kostadinov (DK), Bujdosó Tünde og Orosz Ildikó (Ungarn). Forløbet foregik hovedsageligt på engelsk og på ungarsk som støttesprog.
Anden iteration: 29. jan. 2026, 16 elever fra hovedforløb 1 (HF1). Faglærere: Christina Seest-Hansen og Boncho Kostadinov. Forløbet foregik på dansk.
Trin 2) På sigt søges at integrere sprog-app´en i en app med en virtuel rundtur på skolens arealer.
Trin 3) Augmentering af 3D-indscannede planter til integration i den virtuelle rundtur på skolen.
På sigt skal forløbet foregå fast i grundforløbet og alle 4 hovedforløbsperioder på skolen. Et team på i alt 8 faglærere står i samarbejde med skolens IT-pædagogiske koordinator bag konceptet.
Undervisningsdesign
Læringsmål
Trin 1/første iteration: Afprøvning af talegenkendelse af botanisk indgik i krav til elevernes kendskab til arter og biodiversitet.
Trin 1/anden iteration: (29. jan. 2026): Afprøvning af talegenkendelse af botanisk indgik i krav til elevernes kendskab til arter og biodiversitet (fag: plantekendskab).
Indhold og rammer
Første iteration
1) Introduktion til teknologien: Gennem praktiske øvelser lærer eleverne at tilgå en simpel brugerflade, aktiverer speech recognition, og modtager realtids-feedback på deres indtastede eller udtalte botaniske navne.
2) Skriftlig øvelse: Eleverne øver sig i at skrive de botaniske navne. App´en skal kunne validere input og give øjeblikkelig feedback, fx ved at fremhæve fejl eller foreslå korrektioner.
3) Udtale øvelse: Ved hjælp af speech recognition træner eleverne udtale af de botaniske navne. Systemet sammenligner deres udtale med en korrekt reference og giver feedback på udtale, intonation og hastighed.
Pædagogiske metoder
I den første iteration afprøvede eleverne først tool´et individuelt eller parvis. Derefter reflekterede de i en klassedialog over deres oplevelser.
Udover at skulle afdække en ny vej for at styrke elevernes sproglig læring, gjorde de digitale øvelser deres læringsprocesser mere interaktive og mere motiverende.
Normally, we have a more memorizing approach, combined with visualization, but without training the pronounciation. We show pictures or do a walk. This is new - it adds an extra layer!
Elevernes feedback har fået direkte medindflydelse på videreudvikling af teknologien. Eleverne har fokuseret på brugerfladen, hhv. integration af talegenkendelse og feedbacksystemet.
Evaluering
Første iteration) 20 af 22 elever kunne tilgå og bruge app´en med sprogkendelse. Evalueringen foregik som en åben og ikke-struktureret klassedialog.
En ekstern observatør deltog virtuelt i den første iteration og personligt i den anden observation. Citater og betragtninger fra disse observationer og efterfølgende drøftelser med lærerne indgår i nærværende forløbsbeskrivelse.
Egen digital udvikling: "Botanisk navnetræner"
Den “botaniske navnetræner” er nu i funktion på JU Beder. Værktøjet kan udtale de fagordene og genkende elevernes udtale, dels med engelsk toning og på sigt med dansk toning.
Ved at kombinere teknologi med autentiske læringssituationer understøtter forløbet vores fokus på elevcentreret læring. Brugen af digital teknologi forbinder den teoretiske med den praktiske læring.
Første iteration: Evaluering af elevernes ønske om fortsat brug af tool´et foregik også gennem håndsoprækning.
Digital produktion
Forløbet bygger på teknologisk udvikling, der er foretaget på Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus. Egen udvikling har været nødvendig, da et værktøj til formålet endnu ikke fandtes.
Den digitale produktion af den “botaniske navnetræner” er foregået i sessions, hvor udviklingsgruppen bestående af faglærere har drøftet behov og muligheder og diskuteret funktionerne i app´en. Heraf følgende er forbedringer blevet foretaget i iterationer af skolens udvikler.
Eleverne i dette forløb er ikke egentlige digitale producenter, men er blevet inddraget som oplyste og kompetente brugere.
Dermed har eleverne bidraget til at udvikle, afprøve og forbedre applikationen. Det har tydeligvis bidraget til elevernes kritiske teknologiforståelse og deres handleevne.
Samtidig er det tilsigtet at involvere eleverne i at bidrage til den botaniske faglighed i app´en. Eleverne vil indsamle data om planternes navne, 3D-indscanne dem, diskutere deres oprindelse og betydning, og bruge denne viden til at forbedre app´ens indhold og feedback-mekanismer.
Elever og lærere bidrog også med idégenerering til den videre digitale udvikling og produktion:
May be, you can add some quiz or something. Like a game. | It could be good to search from our pronunciation. | It should remember the data, so we can see the progress. | I want to see a picture, say the term, and then see the term.
Eleverne relaterede nærmest intuitivt til andre, for dem velkendte apps og AI. Potentialet af den “botaniske navnetræner” blev fremhævet af dem som “next level”, særligt designet til deres behov.
Videreudvikling på sigt
Det midtjyske udviklingsteam har samlet en række behov. Heri indgår:
For at tydeliggøre elevernes sproglige progression over tid, søges at udvikle en feedback-mekanisme, hvor eleverne får detaljeret, automatiseret respons på både skriftlige og mundtlige øvelser. Denne feedback kan fx visualiseres med grafer eller score.
Vision
En eksisterende app med en interaktiv, tre-dimensionel præsentation af faciliteter og lokationen på Jordbrugets UddannelsesCenter i Beder (Google Earth), skal som et fremtidigt skridt forsynes med botaniknavnene og en søgefunktion for dem.
Eleverne skal kunne benytte det multimodale digitale læringsmiddel kompetent og formålstjenligt. Det indebærer at forstå og anvende Augmented Reality, talegenkendelse og 3D-navigation.
Digital dannelse
Forløbet omfatter teknologiudvikling sideløbende med fremme af elevernes læring af et fagligt fremmedsprog. Eleverne er blevet inddraget i denne teknologiudvikling ved at bidrage som kompetente og kritiske testpersoner undervejs.
Derigennem har eleverne erfaret værdien af kvalitetskriterier og taget et ansvar, der er med til at fremme deres teknologiske myndiggørelse. Samtidig har eleverne lært om de begrænsninger, som AI-sprogmodeller har i forhold til netop forskellige sprog og accenter.
Omverden
Udvikling af en “botanisk navnetræner” og integration med diverse andre avancerede teknologier skal kunne resultere i en merværdi for den grønne branche. Skolen har derfor taget afsæt i branchens behov for kvalificerede medarbejdere, der kan kommunikere kompetent og korrekt på branchens internationale fagsprog. Indkøb, salg og forarbejdning af planter foregår nationalt og på tværs af grænser på dette fagsprog. Det er således afgørende, at erhvervsskolerne målrettet og effektivt kan uddanne deres elever til at tale og genkende de botanske ord.
Et tilsvarende værktøj findes endnu ikke, så vidt vides for nuværende. Da botanisk latin er et obligatorisk internationalt sprog, kan det antages, at der kan være gode internationale perspektiver for udbredelse af den interaktive “botaniske navnetræner”. Det forudsætter dog, at app´en kan genkende forskellige accenter for udtale af de botaniske fagord. Skoler og eksperter kan sandsynligvis lære af hinanden og kvalificere den videre udvikling på tværs af landegrænser.
It was really nice that you asked our opinion about your tool. That will give you a lot of work. However, it is a very good idea!
I første iteration af forløbet understøttede to ungarske faglærere de danske bestræbelser med stor begejstring. Begge gav udtryk for nødvendigheden for videreudvikling også af deres eksisterende didaktiske tilgange.
