JU: “Droneinspektion af store træer”, efterår 2025 og frem
Forløbet omhandler en ny metode til at inspicere større, ældre og kostbare træer for skader. Det er påkrævet at gennemføre inspektioner jævnligt for at sikre de store træers fortsatte sunde vækst og sikkerhed. Skaderne kan nemlig være skjulte i kronen og ikke umiddelbart synlige fra jorden.
Denne inspektion udføres traditionelt ved, at faglærte arborister klatrer op i træerne, imens kolleger sikrer dem fra jorden. Eventuel efterfølgende beskæring og behandling foretages ligeledes af arborister på baggrund af inspektionen. Klatreinspektionen er bekostelig og forbundet med faremomenter for de faglærte, mens ren besigtigelse fra jorden indebærer stor faglig usikkerhed, da toppen af træet ikke kan ses tydeligt. På Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus (JU Beder) søgte man derfor en teknologisk løsning, der kunne effektivisere inspektionen.
Den nye metode udføres af to faglærte, der supplerer hinanden (pilot og spotter), mens en drone styres til inspektion af træet ved hjælp af VR-briller (FPV). VR-brillerne er nødvendige for at kunne modtage de billeddata live, som dronen indsamler, og navigere præcist.
Undervisning i metoden er nu en fast bestanddel af grunduddannelsen for skov- og naturteknikere og udbydes derudover som efteruddannelse. Forløbet nedenfor er blevet gennemført som afprøvning d. 29. sept. 2025 med 14 elever på Natur- og skovteknikeruddannelsen. Undervisere: Faglærerne Martin Bräuer og Dan Bak Weibel.
Undervisningsdesign
Læringsmål ????
Indhold, rammer
I den første afprøvning drøftede underviser forventninger og visioner om brug af droner i skovfaget sammen med eleverne.
1) Introduktion til droneflyvning: Særligt fokus på FPV-mode (first person view)
– Demonstration af, hvordan dronen styres, og hvordan VR-brillerne overfører live-video fra dronen til brugerens synsfelt.
2) Hands-on øvelser
Eleverne prøver at flyve dronen i kontrollerede omgivelser. Først via simulering, derefter i praksis på et mindre træ eller testområde. Her er det vigtigt at øve både sikkerhedsprotokoller og flyvefærdigheder, herunder vigtigheden af at flyve med propelbeskyttere (prop guards) i tætte trækroner.
3) Teori: Gennemgang af sikkerhedsforanstaltninger for at minimere risici både for mennesker og udstyr under droneflyvningen.
4) Diskussion med arbejdsspørgsmål:
– “Hvordan kan droneinspektioner supplere eller erstatte traditionelle inspektionsmetoder?”
– “Hvilke etiske og juridiske overvejelser skal tages?”
5) Analyse og caseopgaver
Visuelle vurderinger af træets sundhedstilstand (fx efter VTA-metoden) via de optagede billeder og video.
Arbejde med cases, hvor eleverne identificerer tegn på sygdom, (fx svampelegemer), skadedyrsangreb eller strukturelle skader som tvegafler.
6) Datatransfer og kommunikation med et amerikansk institut
Transmission af de indsamlede data til det amerikanske institut (navn?).
Professionel dialog om dataanalysen på engelsk. (Peder?)
Elevernes læringsprodukter bestod af deres dronehåndtering og træinspektion v.hj.a. dronerne. Heri indgik elevernes analyse og faglig korrekt, mundtlig beskrivelse af træets tilstand.
Pædagogiske metoder Eleverne arbejdede i grupper á 3 med klar fordeling af roller og ansvar. Herunder planlægning af flyveruter, opsætning af VR-udstyr og analyse af data.
Elevernes feedback har fået medindflydelse på videreudvikling af metoden, idet deres tilbagemeldinger er blevet inddraget i udviklingsprocessen på skolen.
Evaluering
Evalueringen foregik ved hjælp af spørgeskema til eleverne og mundtlig dialog iblandt underviserne.
If. underviserne har eleverne erfaret brugen af VR-briller som en koncentreret og intensiv oplevelse (“immersiv”), hvor de samtidig har fået et realistisk overblik over træets sundhedstilstand. Eleverne har altså været opslugt, og samtidig har metoden givet mening for deres faglighed i praksis. Det indikerer if. underviserne en høj grad af motivation.
Arboristuddannelsen er en specialisering som Natur- og skovtekniker med arborist-retning.
På Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus kan eleverne tage grundforløbet til denne erhvervsuddannelse.
Fokus på sprog
I forløbet anvendes Lingo og skolens nye AI-sprogtræner i “botanisk”. Eleverne taler fagsprog i forbindelse med sygdomme på træet, artsbestemmelse og procedurer ved behandling af træet.
Derudover blev elevernes engelsksprogede dialog med det amerikanske institut dokumenteret og indgik i evalueringerne.
Digital produktion
Forløbet bygger på en metodisk udvikling foretaget på Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus. Teknologisk research og eksperimenter var nødvendige, da hverken metoden eller kombination af teknologierne var implementeret i branchen på forhånd.
Teknologierne blev valgt ud fra de konkrete behov, så som nødvendighed af høj billedkvalitet til dokumentation og senere bevisførelse i tilstandsrapporter.
Eleverne i dette forløb er ikke egentlige digitale producenter, men valget af teknologierne er blevet forklaret for dem i detaljer. Eleverne har lært at anvende teknologierne kompetent og kan benytte de faglige begreber korrekt. Det vil på sigt gøre dem til innovatører i branchens praksis.
Metodisk har underviserne benyttet en eksperimenterende og legende tilgang, efter at have forsynet eleverne med en indledende instruktion. Gennem løbende udveksling og diskussion af deres erfaringer har eleverne også lært af hinanden i en iterativ læringsproces.
Det håber jeg, da det er et utrolig godt redskab! Det kan sparre en masse tid og ressourcer og gør i sidste ende at vi kan levere et bedre stykke arbejde.
Elev, arboristuddannelsen
Om teknologierne
FPV droner er kompakte droner med propelbeskyttere (fx ‘Cinewhoop’-typen), der kan manøvrere sikkert inde mellem grenene uden at styrte ned ved berøring.
VR-brillerne Goggles giver piloten et ‘First Person View’, hvilket muliggør præcisionsflyvning i komplekse trækroner, som ikke kan overskues fra jorden.
Digital dannelse
Forløbet har – som et eksperiment – haft et klart fokus på samfundsforhold og digitaliseringens muligheder. Samtidig har eleverne og lærerne forholdt sig kritisk og etisk til fordele og ulemper ved den nye metode, som de var i færd med at udvikle og implementere.
Forståelse af de sikkerhedsmæssige aspekter ved brug af droner og datahåndtering har også spillet en stor rolle og udgør et nyt, væsentligt aspekt i branchen.
Hvis der ved et uheld er mennesker på de videoer jeg tager af træer eller planter, skal deres ansigter sløres. Man skal passe på hvordan dronerne bruges, eller hvordan det ses på af forbigående.
Elev, arboristuddannelsen
Omverden
Undervisningsforløbet har lagt grundlaget for en videreudvikling af fagets grunduddannelse til skov- og naturtekniker med arboristspeciale. Dermed har forløbet været en byggesten i udviklingen af uddannelseskæden på tværs af skoler – fra grundforløb til hovedforløb og efteruddannelse.
Samtidig er processen i dialog med det amerikanske institut blevet effektiviseret og professionaliseret. Elever er således blevet inddraget i internationalisering af uddannelserne.
Enkelte elever udtrykte også forbehold:
Jeg tror droner vil blive brugt meget i kommuner. Men jeg tror ikke som sådan det er noget der vil blive brugt i andre firmaer, både økonomisk set, men også fordi det er meget nyt og anderledes
Elev, arboristuddannelsen
Der bliver jo altid udviklet på teknologien også inde for skovbrug, for at gøre arbejdet nemmere, og for at forbedre effektiviteten. Jeg håber bare ikke at det kommer til at gå for hurtigt.
Elev, arboristuddannelsen
Sammenlagt skønnes dog på skolen, at forløbet på sigt vil resultere i merværdi for den grønne branche.
Det er et utrolig godt redskab! Det kan sparre en masse tid og ressourcer og gør i sidste ende at vi kan levere et bedre stykke arbejde.
Elev, arboristuddannelsen
Det er super skønt at kunne se træet fra alle vinkler. Man kan også opdage nogle grene som er afgørende for sikkerhed. Jeg krydser fingre for at jeg kommer i kontakt med droner i mit fremtidige arbejde.
Elev, arboristuddannelsen
Arbejdet i lærerteamet omkring udviklingen af metoden fortsætter.
Heri indgår anskaffelse af nye typer droner, der i størrelse og funktionaliteter skal passe bedre til flyveopgaven.
Desuden skal underviserne selv lære at håndtere dronerne:
Det hører også til at læreren skal have en vis erfaring med dronen, inden jeg kan undervise eleverne. Så jeg skal også selv nå at flyve med dem.
Martin Bräuner, underviser arboristuddannelsen
