GEOMAR, HTX Svendborg & HHX Kiel “Live transmission fra tysk forskningsskib i Stillehavet”, nov. 25
Forløbet blev gennemført på initiativ af GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel.
D. 28. nov. 2025 deltog en klasse fra 1.g på Svendborg HTX (19 elever, heraf 9 piger) og tre klasser med i alt 64 elever fra det merkantile gymnasium RBZ Wirtschaft . Kiel.
To forskere, vulkanolog Dr. Julie Belo (GEOMAR) og geofysiker Emma Hadré (Christian Albrechts Universität Kiel), gav indblik i arbejdet ombord på det tyske forskningsskib SONNE. Skibet lå aktuelt uger i det østlige Stillehav ud for Mellemamerika og Mexico.
Forløbet blev faciliteret af Dr. Joachim Dengg, GEOMAR.
Den danske HTX deltagelse foregik i rammerne af et tværfagligt modul i biologi og fysik, gennemført af underviserne Claus Borre og Kristian Grønlund.
Invitation til live-transmission fra det tyske forskningsskib SONNE
Vi vil gerne invitere dig og din skoleklasse til en begivenhed, der nu er mulig takket
være nye teknologier: en live-videooverførsel fra forskningsskibet SONNE.
Vi vil give et spændende indblik i arbejdet og livet om bord på et af Tysklands største forskningsskibe, og I får mulighed for at stille spørgsmål direkte til forskerne.
Dato: 28. nov. 2025, kl. 09:00, ca. 30 min.
Målgruppe: Ungdomsuddannelser
Fag: Geografi, Biologi, Kemi, Fysik, Naturvidenskab/STEM-fag
SONNE er i november 2025 på den 6 uger lange ekspedi0on SO316 i det østlige S0llehav ud for Mellemamerika og Mexico under ledelse af Dr. Steffen KuMerolf (GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel) og Prof. Dr. Sebastian Krastel (Christian-Albrechts-Universität zu Kiel/Kiel Marine Science).
Holdet undersøger aflejringer af vulkansk aske på havbunden for at kunne forudsige vulkanske farer mere pålideligt og opnå bedre forståelse af de bagvedliggende processer.
Sammenhængene mellem klima, kulstof- og silikatkredsløb samt mikroorganismers rolle indgår i forskningen. På rejsen indsamles sedimentprøver og seismiske data for at tidsbestemme og kemisk
analysere aflejringer fra vulkanudbrud. Målet er at opnå en bedre forståelse af samspillet mellem vulkanisme, geologiske processer og klima.
I live-transmissionen giver vulkanolog Dr. Julie Belo (GEOMAR) og geofysiker Emma Hadré (CAU) os et indblik i arbejdet ombord.
En rundvisning på skibet og i laboratorierne giver et direkte indtryk af hverdagen på et forskningsskib. Dette unikke indblik skal bidrage til en større forståelse for de forhold, der knytter sig til videnskabeligt arbejde til søs.
Forløb:
• Introduktion til ekspeditionen, rundvisning på skibet, fremvisning af laboratorier og udstyr (20 min)
• Spørgsmål og svar (10 min)
Forudsætninger for deltagelse:
• Internetforbindelse egnet til videokonferencer
• ZOOM-app (det er også muligt at deltage via webbrowser uden registrering)
• Projektor/skærm med lyd
• Slukkede mikrofoner (spørgsmål stilles via chat og videreformidles modereret)
• Arbejdssprog: engelsk
Undervisningsdesign
Læringsmål / Kompetencemål
Det korte forløb fungerede som en introduktion til arbejdet på et forskningsskib. Dermed skulle eleverne opnå en første indsigt i forskellige aspekter af havforskning.
Det indebar at stifte bekendskab med
– forskellige metoder til geologisk udforskning af havbunden, såsom multibeamekolod, seismik eller udtagning af sedimentkerner
– moderne teknologier til udforskning af havbund
– videnskabelige arbejdsmetoder og tekniske anvendelser i forskerpraksis
– målemetoder som indgreb i et økosystem men samtidig som en beskyttelse af havpattedyr
På sigt kan eleverne begrunde, hvordan forskningsmissioner kan bidrage til beskyttelse af verdenshavene.
Indhold, rammer, aktiviteter
1) Fysikunderviseren introducerede klassen til seismik via de historiske målinger af jordens indre kerne (Inge Lehmanns studier, 50 min.). Download præsentation (coming up).
2) Transmission fra SONNE (40 min.)
– Kort introduktion til ekspeditionen
– Rundvisning på skibet og i laboratorierne med indblik i hverdagen ombord og gennemgang af udstyr
– Demo af udstyr og havbundsprøver
– Illustrationer af undervandsmålinger (screensharing) – Download præsentation.
– Spørgsmål og svar fra eleverne
3) Opfølgning med en evaluering og en faglig opsamling.
Eleverne havde en vis medindflydelse, idet der var skabt en struktur for, at der kunne stilles spørgsmål undervejs og dermed påvirkes formidlingens indhold. Denne mulighed blev benyttet i rigt omfang. Efterfølgende spørgsmål blev samlet op af underviserne og vil blive videre bearbejdet.
Samtidig fungerede elevernes skriftlige spørgsmål som deres læringsprodukter, som gengav deres forundringer og refleksioner.
Metodisk var forløbet stramt styret, grundet den krævende logistik, med en tidsforskydning og teknisk koordination mellem 3 lande.
Evalueringerne bestod af dialog med en fokusgruppe på 4 HTX-elever (2 piger, 2 drenge), iagttagelser fra en ekstern observatør og dialoger mellem GEOMARs facilitator og underviserne.
Sammenlagt kunne der konstateres stor interesse og høj koncentration hos deltagerne. Selvom både forskerne og de deltagende klasser brugte mere tid end disponeret, ville flere gerne have brugt endnu mere tid.
Eleverne udviste også begejstring for at “møde” andre jævnaldrende elever i Tyskland i samme arrangement.
Flere elever og underviserne efterlyste en mere dybgående formidling af udvalgte videnskabelige områder. If. GEOMAR der det muligt at følge op på dette ønske i en ny iteration af forløbet eller på anden vis.
Læringsprodukter: Elevspørgsmål
· How much are the experiments on Sonne going to cost?
· In how many different ways will your experiments affect the studies about earthquakes?
· Is your research used to protect nature and wildlife?
· How do you get readings from the bottom of the ocean?
· What depths are you taking samples of sediment cores from?
· How do you process the data?
· How is the gender distribution in your research team on Sonne on this expedition?
· Would it be possible to do similar echo locations with electromagnetic waves instead of sound waves?
Det var rart med friske input. Det gør ikke noget, at denne intro kom noget tid før vi skal have dette tema rigtigt i undervisningen.
Det var meget lærerigt. Jeg kunne godt tænke mig, at vi flere gange skal arbejde på denne måde.
Omverden
Forløbet havde i høj grad fokus på karrierelæring. Eleverne blev præsenteret for forskernes virke og hverdagsliv i praksis under særlige forhold. Der kom en række elevspørgsmål til forskernes baggrund og uddannelsesveje.
Could you share the educational backgrounds of the scientific crew?
HTX-eleverne var desuden blevet gjort bekendt med de historiske udfordringer for kvindelige studerende inden for naturvidenskab og deres udfordringer for job og karriere (eksempel Inge Lehmann i det forudgående oplæg). I og med at de to forskere på SONNE var kvinder, blev der tilført et moderne billede af stærke kvindelige forskerprofiler og måske rollemodeller for unge piger, der står foran valg af en videregående uddannelse og karrierevej.
Samarbejdet og de nye faglige input på tværs af landegrænsen blev anledning til en ny faglig disponering i HTX-undervisningen:
Vi brugte anledningen som en introduktion til elevernes fysikundervisning, hvor eleverne senere skal have et forløb om bølgelære. Vi arbejder traditionelt mest med laserlys, men overvejer nu, med denne klasse at arbejde med sonar og seismik – teknologier man brugte på forskningsskibet SONNE. Eleverne skal opnå kendskab til vulkanudbrud og tsunamier og have indblik i, hvordan forskere arbejder på at forudsige disse begivenheder.
Arbejdssproget i forløbet var engelsk, hvilket ikke var noget problem for HTX-eleverne.
Det var superspændende at se noget virkeligt, hvor forskerne arbejder aktivt, og at det kan bruges i virkeligheden.
Digital produktion
Den digitale produktion stod i baggrunden ved dette forløb. Avanceret satellitteknologi var dog forudsætning for, at forløbet overhovedet kunne realiseres.
Derudover krævede forløbet nøje planlægning af teknologierne også på skibet: Kamera, mikrofoner, datatransfer fra skib via satellit, videokonference-app Zoom og logistik i denne forbindelse.
HTX-eleverne benyttede skolens interne platform TEAMS til at formulere spørgsmål til forskerne både forudgående og under transmissionen. Underviseren kopierede spørgsmålene ind i konferencesystemet ZOOM´s chatfunktion.
Samtidig benyttede eleverne deres egne laptops og smartphones til at foretage uddybende søgninger og noter.
Denne metodik med en målrettet blanding af få velafprøvede teknologier, kombineret med stramme instruktioner, var valgt for at sikre teknisk stabilitet og effektivitet i kommunikationsprocesserne.
Digital dannelse
Digital dannelse i egentlig forstand stod heller ikke centralt i dette forløb. Dog fik de anvendte teknologier en personlig relevans for både elever og undervisere, idet de muliggjorde en meningsgivende undervisning for dem. Nye idéer opstod på baggrund af denne nye form for online undervisning.
Deltagelse i en begivenhed, hvor også jævnaldrende tyske elever deltog, syntes eleverne var interessant. Det kan måske blive optakt til fælles faglighed senere, fx om bølgelære i forbindelse med ekkolokation, sonar eller seismik – måske noget med at dele måledata eller andre konkrete aktiviteter som kan gennemføres online.
Zoom virkede fint som platform for arrangementet.
Bæredygtighed
Flere elever stillede spørgsmål til betydningen af forskernes arbejde for miljøet: “Is your research used to protect nature and wildlife?“, „Have you found microplastic in the sediment cores?” I svarene indgik forskningens indflydelse på miljømæssige samfundsforhold og sammenlagt også på globale forhold.
På elevernes forespørgsler rapporterede forskerne om store flydende plastdele på det åbne hav samt makro- og mikroplast i det øverste lag af sedimentprøverne. Dermed refererede de til plastikforurening i verdenshavene og opfordrede til en ansvarlig omgang med ressourcer og korrekt bortskaffelse af plastikaffald.
Jf. GEOMAR eksperterne (dec. 2025):
Forskningsmissionen med SONNE bidrager på forskellig vis til havets bæredygtighed.
Et centralt mål for ekspeditionen er at undersøge sammenhængen mellem klimaændringer og vulkanisme. I den forbindelse undersøger holdet omkring turleder PD Dr. Steffen Kutterolf fra GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel, hvordan vulkanske askelag i havbunden har ændret sig over tid, og i hvilken grad de kan give indsigt i tidligere istider, varmeperioder og den globale kulstofkredsløb. De indsamlede prøver langs den mellemamerikanske vulkanbue giver vigtige oplysninger om kemiske processer i sedimentet og deres betydning for biosfæren. På længere sigt bidrager disse indsigter til en mere pålidelig vurdering af vulkanske risici og en mere præcis modellering af samspillet mellem vulkanisme og klimatiske forandringer.
Ekspeditionen giver desuden mulighed for at opdage hidtil ukendte og beskyttelsesværdige levesteder, fx i det artsrige miljø omkring undersøiske bjerge (seamounts). Dermed kan den skabe grundlag for deres beskyttelse.
Endelig afdækker forskningsrejsen direkte konsekvenser af plastforurening. Møder med store plastdele ved havoverfladen og affald på havbunden skærper bevidstheden om havets belastning og kan bidrage til en mere bæredygtig håndtering af plastmaterialer.
SDG #14: Conserve and sustainably use the oceans, seas and marine resources for sustainable development.
