MYRE midt slutevent – emerging tech for fremmedsprog, 28. april 26, Odense

MYRE midt slutevent byder på et mangfoldigt udbud af nye innovative undervisningsforløb. Alle forløb er evalueret og publiceret og må meget gerne kopieres eller tilpasses til egen brug. 

Vi deler didaktiske og teknologiske løsninger for at motivere EUD-elever til at lære og tale fremmedsprog. Gæsterne får mulighed for at afprøve en række teknologier hands-on, og projektets undervisere bidrager selv med deres metoder og erfaringer. 

Eventet byder også på ekspertise inden for det europæiske arbejdsmarked og premieren for en hel ny model for læring af fremmedsprog i EUD.

Deltagerne

Eventet er det sidste af 4 fælles seminarer for projektdeltagerne og denne gang også for særligt inviterede interessenter. 

Eventet retter sig mod undervisere og ledere i EUD, mod forskere og øvrige faglige interessenter på området. 

Program 28. april 2026, 10.00 - 15.00, Odense

Mindre justeringer kan endnu forekomme!

09.30 – 10.00 Check-in, velkommen og morgenbrød

10.00 – 11.00  MYRE midt – Resultater og effekter
 – Mål og resultater v/ projektledelsen MYRE midt
 – Tech-didaktik, effekter og konklusioner v/ lektor Gunver Majgaard, Syddansk Universitet (SDU)
 – En ny sproglæringsmodel v/ NN (tværorganisatorisk sproggruppe, MYRE midt)

11.10 – 11.45  Fremtidsteknologier og fremmedsprog i arbejdslivet – et europæisk perspektiv v/ Caroline S. Muscato, Central Denmark EU Office (CDEU)

11.45 – 12.45 Frokost med rundvisning i tech-labs på SDU 

12.45 – 14.45  Fremtidsteknologier for fremmedsprog i EUD prøv selv! v/ undervisere fra projektskolerne 

Runde 1: SOSU-uddannelser v/ Vevo Skolen i Skive, Viborg og Thisted
Lær dansk som fremmedsprog med VR-film, med H5P, med TEAMS læringsgenerator, med Power Points oversættelsesfunktioner, med AR-kort

Runde 2: Uddannelserne til anlægsgartner og natur- og skovtekniker v/ Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus i Beder
 – Tal og lær ´botanisk´ med den nye sprogtrainer-app
 – Tal engelsk om de data, som du samler ind med VR-briller og droneflyvning i høje træer
 – Præsenter dig selv som din avatar, der taler den udenlandske mesters landesprog

Runde 3: Datatekniker uddannelsen v/ Mercantec i Viborg og ingeniøruddannelse v/ SDU i Odense
 – Tal med din Gummiand og kom videre fagligt
 – At programmere hinandens sprog sammen på tværs af landegrænse
 – At udvikle digitale produkter sammen på tværs af uddannelser

14.45 – 15.00  Opsamling & tak for denne gang!

Praktisk

Eventet er gratis for inviterede deltagere. 

Tilmelding for projektdeltagere foregår som besvarelse af personlig invitation fra projektledelsen. 

Tilmelding for eksterne gæster foregår online via det link, der fremgår i invitationen. 

Eventet foregår på Syddansk Universitet, Campus i Odense. Adresse, lokale og parkeringsvejledning vil fremgå af deltagerbekræftelsen. 

Ved interesse eller spørgsmål, kontakt projektleder

Teknologier i MYRE midt

De velafprøvede teknologier i MYRE midt omfatter eksisterende teknologier, men også egen tech-udvikling. 

Nogle af de avancerede teknologier er måske allerede velkendte, og skolerne har ofte også adgang til dem. Typisk er de dog endnu ikke implementeret bredt. Her var fokus på nem adgang og lønsomhed. 

Andre teknologier var nøje valgt fra den teknologibølge, som elever og undervisere rammes af i deres hverdag. Typisk har hverken elever eller undervisere overblik over muligheder og begrænsninger eller dybere indsigt i disse teknologier. 

Men også egen udvikling af helt nye digitale løsninger blev nødvendigt. Her lå de behov til grund, som underviserne møder dagligt i deres fag og hos deres elevgrupper.  

Samlet var følgende teknologier i spil: 

Generativ AI 
 – Sprogmodeller ChatGPT, Mistral, Dansk GPT
 – Menneskelige avatarer: HeyGen
 – Taleteknologier
 – Analyse af studerendes præferencer for forskellige chatavatar-personligheder

Virtual Reality 
 – Ny didaktisk implementering af VR-film
 – Live transmission af droneflyvning og billeddokumentation via VR-briller  

Augmented Reality
 – Afbenyttelse af eksisterende AR-biblioteker
 – AR-produktion: Blender, Adobe, Delightex, AR-Biblioteket

3D scan
 – Afprøvning af forskellige typer 3D-scan mhp. augmentering

Velegnede eksisterende værktøjer
 – H5P, Læringsgenerator
 – Microsoft Power Point, Office 365

Egen digital udvikling
 – Programmering af engelsk og dansk talegenkendelse 
 – Programmering af forskellige typer chatbots og avatarer til specifikke faglige områder og målgrupper 
 – Machine Learning og programmering i Unity, samt programmeringssprog som Python  

Valg af teknologier

Projektets underviserteams på de 3 erhvervsskoler og på SDU valgte teknologier, baseret på hver deres lokale behov og mål.  

Fælles for al teknologibrug var undervisernes fokus på merværdi for elevernes læringsprocesser. 

Teknologierne er blevet implementeret forskelligt, alt afhængig af formålet med brugen af dem. 

I nogle forløb har elever først og fremmest afprøvet og reflekteret over deres brug af teknologier.

I andre forløb har elever direkte bidraget til den digitale produktion af de nye teknologiske løsninger.

Og endelig har nogle elevhold selv udviklet nye digitale løsninger.