Rantzausminde: “SkoleGPT som kreativ partner”
Om forløbet
Forløbet blev gennemført d. 11. okt. 2023 på Rantzausminde Skole i en 7. kl., som del af biologiundervisningen. Med 21 elever i en bred spredning af læringsforudsætninger.
Undervisningsdesign
Læringsmål i biologi/naturfag
Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering, herunder med digitale programmer.
Indhold, aktiviteter, rammer
Gennemført i et alm. klasselokale, med en varighed på 1 klokketime.
- 1) Introduktion fra lærer (10 min.): Refererer til tidl. lærte begreber (planteceller). Intro til ChatGPT og SkoleGPT, AI-sprogmodeller og ´prompt´.
- Opgave: ”Design en kreativ model af en plantecelle v.hj.a. forslag fra SkoleGPT”. Formålet er at kunne videreudvikle modeller og få en værktøjskasse til det. Det fremhæves og udfoldes, hvorfor AI-brugere skal være kritiske.
- 2) Selvstændigt elevarbejde (10 min.): Eleverne udforsker SkoleGPT.
- Idégenerering til fysisk kreativ model af en plantecelle. Læreren støtter individuelt og rådgiver ang. brug af SkoleGPT. Eleverne vælger hver for sig eller parvist en af løsningsforslagene.
- 3) Instruktion: Læreren fremlægger et løsningsforslag fra ChatGPT, printet forudgående. Hun uddeler materialer til modelfremstilling og tilbyder et forslag til formulering af ´prompt´ om elevrolle og opgave til SkoleGPT.
- 4) Selvstændigt elevarbejde (20 min.)
- 5) Opsamling: Læreren forklarer vigtigheden af at kunne bruge AI, henviser også til snyd og strafbarhed. De næste skridt og opgaver i faget biologi.
Elevernes læringsprodukt
En kreativ fysisk model af en plantecelle, inspireret af løsningsforslag fra SkoleGPT.
Elevernes medindflydelse
Eleverne kan i udgangspunktet selv vælge form og materialer for deres læringsprodukt. Men tidsbegrænsningen og de forhåndenværende arbejdsmaterialer lægger op til at vælge lærerens forslag.
Pædagogiske metoder
Eleverne kan arbejde parvis. Individuelle præferencer kan benyttes.
Lærerens klasserumsledelse indbefatter metodikker til håndtering af klare adfærdsregler, heriblandt nedtælling til ro i klassen, lukning af laptop ved klassedialog, mulighed for personlige henvendelser, tilladelse af time-outs hos udvalgte elever og generel mulighed for at tage små pauser undervejs. Trods nogle irettesættelser, foregår kommunikationen i en rolig og positiv tone, med et “tak” for efterfulgte regler.
Evalueringer
Lærercitat: “Den her måde at arbejde på øger elevernes autonomi, det tilfører et drive, en mermotivation, og det giver nogle rigtig gode snakke.” …. “Det højeste taksonomitrin i modelleringskompetencen er, at eleverne videreudvikler eksisterende modeller eller selv udvikler deres modeller. Det er relativt abstrakt for eleverne. Det kræver stilladsering henover årene i udskolingen og noget hjælp, som er lidt mere end det Google kan. Det er her, jeg ser sprogmodeller som et rigtig godt værktøj.”
Observatør: “Det er et komplekst forløb, hvor eleverne både skulle repetere, producere noget nyt fagligt og lære at anvende en ny teknologi. Samtidig med at nogle af eleverne har læringsudfordringer. Alt sammen i løbet af én time. – Det skal generelt overvejes, om kompleksiteten er passende ift. en 7. kl. med en given profil.”
En observatør videofilmede 2 drenge og 2 piger som vilkårligt valgte elever. Uddrag af elevernes udsagn indgår som citater i denne forløbsbeskrivelse.
Digital produktion
Valg af teknologier
Formålet med forløbet var at introducere eleverne, som ikke var bekendte med ChatGPT, til en sprogmodel for kunstig intelligens, der kan hjælpe dem til at kvalificere deres læringsprocesser.
Læreren valgte SkoleGPT og en GDPT-compliant version af en AI sprogmodel. Det gav nogle begrænsninger, bl.a. at SkoleGPT umiddelbart kun svarer på engelsk og eleverne skulle bede den om at oversætte. Denne funktion er endnu ustabil.
Faglig refleksion
Der var ikke indlagt faglig refleksion over de teknologiske processer, men læreren understøttede elevernes biologifaglige forståelse.
Digital dannelse
Praksisfællesskaber
De fleste elever arbejdede i mindre grupper, dog uden tydelig rollefordeling eller klare formål med gruppedannelse. Fællesskaberne gjorde dog, at eleverne kunne sammenligne SkoleGPT´ens svar til dem og opdagede derigennem ulogiske mønstre.
Etik og samfund, kritisk tænkning indgik i mindre omfang i det korte forløb. Men eleverne kunne allerede bidrage med overvejelser om begrænsninger ved de løsninger, ChatGPT kan levere, pga. dens produktionsland og -tid. SkoleGPT blev relateret til den stigende brug af AI i samfundet.
Læreren fremmede deres refleksioner ved at tematisere betydningen af ´prompt´en.
Omverden
Digitalisering af samfundet
Det korte forløb begrænsede mulighed for at tematisere større perspektiver af kunstig intelligens. Men SkoleGPT blev relateret til ChatGPT og den stigende brug af AI i samfundet. Læreren gjorde opmærksom på nødvendigheden af, at de unge forholder sig til AI og også kender og følger lovens rammer i denne sammenhæng.
Målgrupper
Ved at inddrage egne interesser, kunne de unge erkende, at de også selv kunne være aktive brugere af AI i deres sammenhænge (fx skrive en festtale, en ansøgning til et fritidsjob, el.lign.).
