Undervisningsforløb i MYRE Midtjylland
Undervisningsforløbene i MYRE midt gennemføres i projektperioden 2024-2026 og publiceres i takt med, at de bliver implementeret på følgende uddannelsesinstitutioner:
– Mercantec står som leadpartner og indgår derudover i den faglige udvikling med datateknikeruddannelsen
– SOSU Skive Thisted Viborg (SOSU STV) bidrager med SOSU-uddannelserne i Skive
– Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus (JU) involverer anlægsgartneruddannelsen i Beder
– Syddansk Universitet inddrager erkendelser fra MYRE midt i uddannelsen ´Game Development and Learning Technologies´
I uddannelserne på erhvervsskolerne
(De første forløb publiceres tidligst ult. 2024.)
I uddannelseskæden, MYRE midt
Forløbene i MYRE midt er hovedsageligt koncentreret omkring de involverede erhvervsuddannelser. Dog ønskes samtidig at styrke samarbejdsfladen i uddannelseskæden mellem akademiske og erhvervsrettede uddannelser. Således bidrager studerende fra uddannelsen inden for Learning Technologies på Syddansk Universitet (SDU) som ressourcer for EUD-undervisere i udviklingen af deres lokale undervisningsforløb.
(De første fælles aktiviteter i uddannelseskæden publiceres tidligst ult. 2024.)
Hvad er et undervisningsforløb?
• Hver undervisningsforløb indeholder en eller flere nye teknologier.
• Alle forløb er didaktisk i samklang med hinanden, men varierer i omfang, brug af teknologier, niveau og indhold.
• Forløbene opstår af lokale impulser og videreudvikles gennem gensidig inspiration og evalueringer på tværs af uddannelsesinstitutioner. Alle undervisningsforløb er i overensstemmelse med bekendtgørelserne for deres respektive uddannelser og fag.
• En elevcentreret og praksisbaseret pædagogik gør det muligt for eleverne at arbejde selv med teknologierne så meget som muligt.
• i MYRE midt har hvert forløb fokus på teknologiernes anvendelse til fremme af elevernes motivation for at lære og anvende fremmedsprog.
• I MYRE sigtes generelt mod at udvikle forløb, der kan genanvendes eller tilpasses i de lokale “uddannelseskæder”, i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på tværs af niveauer. Derfor designes forløbene til at være skalerbare og at kunne tilpasses forskellige bekendtgørelser, fag og niveauer. I MYRE midt er dette fokus nedtonet, praktiseres dog i snitfladen til en akademisk ingeniøruddannelse.
• Effekten på elever og undervisere evalueres, baseret på et kvalitetskoncept.