SOSU STV: “VR-didaktik for elevgrupper med dansk som fremmedsprog”, forår 25
Forløbet blev gennemført i perioden marts-april 2025 med elever på deres grundforløb 2 (GF2). Forløbet retter sig først og fremmest mod elever med dansk som andetsprog. Men det skønnes at forløbet i lige så høj grad kan anvendes i undervisning af fremmedsprog, fx engelsk.
Forløbet er gennemført som flere forsøg med forskellige elevgrupper og i forskellige varianter, heriblandt også afprøvet med undervisere der skulle tale engelsk. Forløbet gennemføres nu i alle af skolens afdelinger af den pædagogiske IT-vejleder og den lokale flersprogsvejleder.
Nedenstående beskriver forløbet i sin endelige version med en varighed på ca. én lektion (1,5 timer), gennemført d. 10. april 2025 i skolens afdeling i Viborg. Her deltog 10 flersprogede elever (18-60 år), der er veluddannede fra deres oprindelsesland, primært kvinder.
VR-didaktikken er inspireret af et oplæg fra udviklingskonsulent Kasper Christiansen, Videnscentret for Automation og Teknologi.
Undervisningsdesign
Læringsmål: Forløbet skal fremme elevernes mundtlighed på dansk. Heri indgår:
– Eleven kan undre sig og stille konkrete spørgsmål til observationer.
– Eleven kan beskrive en observation konkret og detaljeret.
– Eleven kan udpege forskel mellem egen forståelse af en observeret situation og andres observationer af samme situation.
– Eleven erkender vigtigheden af at stille spørgsmål og kan undre sig over andres observationer.
Indhold
1) Underviserne introducerer til Virtual Reality (VR) og formål med opgaven.
2) Underviserne rammesætter elevernes mundtlige kommunikation og opgaveløsning. Download undervisernes opgavebeskrivelse (pdf).
3) Eleverne samarbejder i par om mundtlig problemløsning i forhold til en VR-case**. Kun én elev har adgang til VR-casen ad gangen. Denne elev skal kommunikere casen via fagsprog og beskrive den for eleven uden for VR, som må stille spørgsmål undervejs. Herefter skal eleven uden for VR gengive det, hun/han har hørt. Dernæst deler eleverne deres oplevelser med hinanden.
4) Erfaringer deles i plenum i klassen, og eleverne reflekterer over ´faglig kommunikation´.
Elevernes læringsprodukter består af mundtlig problemløsning. I forløbet beskrev først de elever, der havde set VR-filmen, dens indhold, imens de lyttende elever stillede “undringsspørgsmål”. Herefter gengav de lyttende elever, hvad de havde forstået. Eleverne supplerede med refleksioner over den faglige situation fra VR-filmen.
Pædagogiske metoder og leg
Underviserne anvender en legende tilgang til problemløsning, hvor de sproglige udfordringer skal blive sjove at løse. Der arbejdes særligt med fokus på relations-, mestrings- og
praksismotivation***.
En opvarmningsøvelse kan lægges ind ved behov for at mindske kompleksitet gennem trinvis progression.
I forløbet beskrev den ene elev et billede for den anden elev, som han/hun skulle tegne.
Sprogligt ligger en “økologisk sprogforståelse” til grund (Wittgenstein/Merleau-Ponty/Van Lier), samt muligheder for differentiering. Se baggrund for *flersprogsvejledning på SOSU STV.
Evaluering
Evalueringerne foregår via en online survey og ekstern observation.
I denne beskrivelse indgår desuden uddrag af videointerviews med tilfældigt udvalgte elever, citater fra diskussioner i plenum, såvel som betragtninger fra underviserne.
**VR-cases
SOSU STV har adgang til VR-film via platformen TakeaWalk. Derudover har skolen produceret egne VR-film.
Læringsprodukter
Elevernes læringsprodukter består af deres mundtlige problemløsning. Det indebærer først og fremmest genfortælling af situationen fra VR-filmen (case) og dialog med en studiekammerat, baseret på ´undringsspørgsmål´.
Jeg mangler nogle ord. Det er svært at udtrykke nuancer.
Det hjælper, når hun stiller spørgsmål. Så kan jeg forklare bedre.
***De 5 Motivationsorienteringer
*Flersprogsvejledning på SOSU STV
Hver lokal afdeling af SOSU STV har egen flersprogsvejleder, som støtter elever med dansk som fremmedsprog. Skolens undervisere vejledes og assisteres med viden om flersprogethed og med praktiske værktøjer. Herved står centralt, at elevernes forudsætninger og kontekst for deres læring inddrages i undervisningen.
Digital produktion
Teknologivalg består af skolens VR-briller PICO G2 og eksisterende VR-film (“cases”), som skolen har adgang til via TakeaWalk.
VR er valgt, da denne form for individuelle oplevelse kan fremme fordybelse og indlevelse i den faglige situation i VR-filmen.
Elever er ikke digitale producenter, men skal blive aktive og kompetente digitale brugere. Til dette formål anvendes en legende tilgang.
Elevernes faglige refleksion relaterer kun i mindre grad til teknologien, men omhandler refleksioner over kommunikation og deres sproganvendelse. Samtidig erfarer eleverne det at stille spørgsmål som en metodik til fremme af refleksion, hvilket også tilføjer et perspektiv for deres praksis på arbejdspladerne.
I forløbet reflekterede eleverne dog også over merværdien ved at bruge VR-briller fremfor at se en film på en storskærm i plenum:
Skolens VR-didaktik tager udgangspunkt i VR-materialer, som er tilgængelige i et bredt SOSU-regi. Derudover hat SOSU STV selv produceret nogle VR-film.
Jf. underviserne ville det være ønskværdigt, om VR-filmene kunne blive interaktive. Egen platform (TakeaWalk) skal undersøges til dette formål.
Digital dannelse
Eleverne arbejder i praksisfællesskaber, hvor de har forskellige roller: observatør/formidler vs. sparringspartner. De kommunikerer med hver deres sproglige og kulturelle forudsætninger og bliver bevidste om betydningen af det i løbet af deres samarbejde.
Individuel relevans
Eleverne arbejder hver især med deres egen sprogudvikling og tilegner sig kompetencer inden for praksisfaglig observation. Det gør brug af VR individuelt relevant for dem.
Etik og samfund
Eleverne introduceres til VR som en oplevelsesteknologi, der også kan have relevans i borgerrettede kontekster. Herudover opøves elever i, hvordan man bør opføre sig i og uden for VR-brillen, samt hvad den kan bruges til.
Kritisk tænkning
Elever gør sig VR-erfaringer, hvilket indebærer væsentlige refleksioner over fordele, ulemper og konsekvenser i fx borgerettede perspektiver.
Jeg har set videoen [i VR, red.] og kan nu forstå situationen. Det er en god måde, at vi kan forklare situationen mundtligt i detaljer.
Omverden
Som en naturlig del af SOSU-professionerne og deres kommende virke, relaterer eleverne igennem hele deres uddannelse til borgere. Borgerne har typisk brug for omsorg og pleje, fx beboere på plejehjem eller bosteder, patienter på hospitaler eller i eget hjem.
SOSU STV vil ruste deres elever til at kunne kommunikere på dansk med borgerne og dermed også skabe værdi for velfærdsområdet. Det indebærer at kunne anvende et korrekt fagsprog og et flydende dagligdagssprog i mødet med borgerne. Derudover er det væsentligt at få trænet elevernes refleksionsevner, både over fagligt stof, men også over det at opleve forskellige opfattelser af virkeligheden.
Samtidig skal eleverne forberedes på mulig senere anvendelse af fremtidsteknologier sammen med borgerne for at opnå øget livskvalitet og måske hjælp til kernefunktioner i deres dagligdag. Dermed skal forløbet også omsætte digitalisering i samfundet til SOSU-området.
Sammenlagt bliver eleverne bevidste om, at VR-oplevelser kan have en direkte praksisrelevans på deres fagområde.
"Immersive" (= fordybende) er et metaforisk udtryk, der stammer fra den fysiske oplevelse af at være nedsunket i vand. Vi søger den samme psykologisk fordybende oplevelse, som vi gør fra et spring i havet eller swimmingpoolen; følelsen af at være omgivet af en hel anden virkelighed, det overtager hele vores opmærksomhed, hele vores perceptionsapparat.
Praksis efterlyser, at eleverne kan reflektere i praksis. Vi laver en trædesten for eleverne, hvor de erfarer, hvor vigtigt det er at stille spørgsmål.
På Odense Universitetshospital har fremsynede uddannelsesansvarlige i en årrække benyttet VR til faglig onboarding, heriblandt af SOSU-assistenter.
