MYRE Syddanmark: evaluering
422 elever og studerende var sammenlagt involveret i mindst ét af projektets undervisningsforløb, som var blevet planlagt og gennemført af i alt 23 undervisere og lektorer, understøttet af i alt 8 ledere. Dermed har projektet oversteget langt det forventede antal deltagere på alle parametre.
30. apr. 2024: Slutrapport behandles aktuelt – mindre justeringer kan endnu forekomme.
"Kompetencer til fremtiden"
MYRE Syd har fokuseret på at fremme elevernes og de studerendes ”Kompetencer til fremtiden”, særligt deres ”kompetencer til arbejdsmarkedet”. Elever og studerende, især også piger/unge kvinder, skulle opleve karriereveje med fremtidsteknologier og afprøve nogle af teknologierne.
Branchecases og en række virksomheder blev inddraget, fortrinsvis i de merkantilt prægede undervisningsforløb. I 5 andre af forløbene arbejdede underviserne med konkrete fagområder fra sundhedssektoren. Dermed erfarede de unge, hvilken rolle de nye teknologier spiller i erhvervslivet, og de har fået inspiration til deres karrierelæring.
Samtidig har MYRE Syd kunnet drage nytte af skolernes paratskab for bæredygtighed. I undervisningsforløb på alle uddannelsesinstitutioner har eleverne og de studerende anvendt deres STEM-fagligheder i direkte forhold til FNs Verdensmål.
Hvert undervisningsforløb har derudover behandlet konkrete aspekter af Digital Dannelse. Denne dimension blev overordentlig aktuel i diskussioner af AI´s nye muligheder og begrænsninger, brug og misbrug.
Elever og studerende har sammenlagt opnået kompetencer, som kan ruste dem til mødet og interaktion med fremtidsteknologier – digitalt, personligt, socialt og kommercielt.
Uddrag fra evalueringsrapport v/ SDU
Syddansk Universitet stod for evaluering af projektets resultater. Evalueringen blev foretaget både kvalitativt og kvantitativt v.hj.a. surveys, observationer, faglige vurderinger af elevernes læringsprodukter, billed- og videodokumentation. Modellen ROBOdidaktik blev anvendt som rammesætning for konklusionerne.
12 ´stjerneforløb´ er publiceret på myre.tech jf. de fire dimensioner i ROBOdidaktik modellen. Det er dokumenteret, at forløbene havde de tilsigtede effekter på elever og studerende fra to grundskoler i Svendborg, merkantilt og teknisk gymnasium i Svendborg, såvel som sundhedsuddannelser på UCL og ingeniøruddannelse på Syddansk Universitet.
Forløbene mødte med en næsten ligelig fordeling de to store dagsordener indenfor fremtidsteknologier: XR og AI. Oveni blev der lige akkurat snuset til kvanteteknologier og maritime teknologier, og de skal udforskes yderligere i fremtiden.
Deltagerne kunne arbejde med AI, lige da generativ AI blev tilgængelig for alle. Til hvert nyt arrangement i projektet var der nyheder og nye AI diskussioner. Særligt AI gav anledning til etiske refleksioner hos elever og lærere.
Men selvom langt de fleste elever formåede at anvende teknologierne, er der også plads til at lære mere i dybden.
Den gennemgribende anvendelse af XR i sundhedsuddannelserne var nyt og overraskende i resten af uddannelseskæden. Det gav anledning til nye typer af tværgående aktiviteter.
Der blev oparbejdet et solidt grundlag for udvikling af MOOCs indenfor forskellige felter af emerging technologies. Det kan nu estimeres, hvilke fagligheder der skal i spil og hvilke ressourcer der skal afsættes. Den nuværende platform sduXlearn fungerer fint til formålet.
Tre læringspunkter kunne særligt fremhæves fra evalueringsrapporten.
Transparente og skalerbare undervisningsforløb
Alle undervisningsforløb blev beskrevet i relation til ROBOdidaktik-modellens 4 grundperspektiver; undervisningsdesign, digital produktion, digital dannelse og omverden. Beskrivelserne har givet transparens og indsigt i hinandens forløb. På netværksmøderne og i tech-workshops blev undervisningsforløbene præsenteret hands on på den konkrete teknologi, diskuteret, og idéer blev hjemtaget til egne uddannelsesinstitutioner. Nogle undervisere og lektorer deltog i hinandens undervisning på tværs af uddannelsesniveauer. Flere undervisningsforløb eller elementer herfra blev kopieret og videreudviklet på tværs af institutioner.
I uddannelseskæden
Generativ AI var en stor dagsorden alle steder, og alle foretog eksperimenter. Underviserne videregav erfaringer og dokumentation fra egen research i den tidlige ChatGPT-fase. […]
Der var stor forskel på grundskolernes reglementer for eksperimenter og de øvrige uddannelser. Grundskolerne var generelt mere restriktive og usikre på håndtering af generativ AI. Men der blev også her gjort flere forsøg med positive resultater ved at inddrage SkoleGPT og senere DanskGPT.
UCL introducerede ligefrem et valgfag i AI på sundhedsuddannelserne. Undervejs i projektforløbet ændredes reglerne på de enkelte institutioner, i takt med man lærte generativ AI at kende.
XR i sundhed blev velmodtaget hele vejen rundt i uddannelseskæden. Der var stor positiv overraskelse over, hvordan UCL inddrager XR på sundhedsuddannelserne. UCL inspirerede således fx de ingeniørstuderende til at udvikle XR prototyper til sundhedsfeltet. XR i sundhed var sværere at integrere på fx HHX og HTX. Her anvendtes således AR værktøjer som fx Co-spaces og Zapworks.
MOOC-arbejdet
MOOC-arbejdet var blevet tilgået med en undersøgende og eksperimenterende tilgang. Arbejdet kom længere end forventet, men det blev også klart, at en professionel MOOC kræver tid, ressourcer og tæt koordinering mellem de involverede. Derudover også grafisk ekspertise og professionel videoproduktion. En brugertest førte til værdifulde erkendelser, heriblandt også at der er behov for en uddannelsesuafhængig MOOC-portefølje om fremtidsteknologier i undervisningen. Der skal arbejdes videre med MOOC produktion i rammerne af den udvidede MYRE indsats.
Ord fra projektpartnerne
Projektpartnerne kunne hver især nævne gevinster ved at have deltaget i projektet. Et udpluk:
