HTX (SESG): “Opgaveformuleringer med Chat GPT”
Om forløbet
Forløbet blev gennemført i oktober 2023 med 3 moduler på teknisk gymnasium (HTX) Svendborg i samfundsfaget, 3.g. Eleverne har arbejdet med at udforme problemformuleringer til deres Studieretningsprojekter (SRP-opgaver). Hertil har de inddraget ChatGPT 3.5 i rammerne af undervisningen.
Undervisningsdesign
Læringsmål for Historie- og Samfundsfaget
Eleven skal kunne:
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
• undersøge og vurdere samspillet mellem den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.
Underviserens specifikation: Eleven skal kunne udtrykke egne etiske overvejelser ved anvendelse af kildesøgning og kildebrug, samt eleven skal kunne vurdere og optimere kvaliteten af Chat GPTs løsningsforslag for opgaveformuleringer.
Indhold, aktiviteter, rammer
Gennemført i et alm. klasselokale i løbet af 3 moduler á 1,5 timer.
Inddragelse af AI indgik i elevernes arbejde med deres SRP-problemformuleringer. Underviseren perspektiverede elevarbejdet med et oplæg om kildebrug og kildekritik i historisk lys.
Tematikker og arbejdsspørgsmål undervejs:
- – Hvordan benytter jeg iterative arbejdsprocesser ifm. formulering af et problem?
- – Hvad er et godt spørgsmål? Hvorledes formuleres og reformuleres dette spørgsmål med henblik på at præcisere genstandsfeltet for det der undersøges? Heri indgår “det historiske spørgsmål” og dets afgrænsning i tid og rum.
- – Kilder og den kildekritiske tilgang, herunder introduktion af det funktionelle kildebegreb
- – AI – teknologi i en historisk kontekst og som en fremtidig samfundsmæssig problemstilling
- – Det etiske perspektiv i AI som en del af den digitale dannelse.
Elevernes læringsprodukter
På individuelt niveau skulle forløbet kvalificere elevernes problemformuleringer til deres SRP-opgaver.
På gruppe- og klasseniveau skulle forløbet resultere i mundtlige refleksioner over anvendelse af Chat GPT som sparringspartner ved problemformuleringer.
Pædagogiske metoder
Eleverne arbejdede individuelt og i selvvalgte grupper á 4-6 med peer feedback. Afslutningsvis faciliterede underviseren en klassedialog om elevernes individuelle erfaringer med AI og deres refleksioner.
Evalueringer
Elevernes refleksioner var tydeligt relateret til ChatGPT´s evne til at modsvare deres individuelle behov, fx hjælp til sproglighed, strukturering, forståelse af formler eller faglig idégenerering. For at opfange alle de forskellige aspekter kunne forløbet måske videreudvikles med en visualisering el.lign. af elevernes forskellige tilgange til brug af AI og elevernes konklusioner og anbefalinger.
Underviser: ”Eleverne har hver især fået noget forskelligt læringsudbytte.” … “Eleverne har fået øjnene lidt mere op for, hvor utroværdig ChatGPT kan være, især når man arbejder med akademiske afleveringer.” … ”Jeg er nogle gange forundret over den naivitet der ligger i at tro på de opslag som man får.” … ”Det er et glimrende redskab for alle, der søger nemme veje, men der er også en fælde.”
Observatør: “Eleverne er yderst lydhøre over for hinandens erkendelser, bekræfter eller nuancerer hinandens oplevelser og supplerer hinanden. Det, at det netop er andre unge, som advarer om ukritisk brug af ChatGPT men også giver tips, gør øjensynligt indtryk.”
4 vilkårligt valgte elevers refleksioner blev videofilmet. Uddrag indgår som citater i denne forløbsbeskrivelse.
Digital produktion
Valg af teknologi
ChatGPT 3.5 blev valgt, da denne sprogmodel har vundet indpas i brug hos de unge. Der var på forløbets tidspunkt endnu generelle uklarheder og bestemmelser. Dog var klart, at brugen i eksamen ikke er tilladt.
Faglig refleksion indgik som selve formål af forløbet i høj grad. Eleverne blev opfordret til at relatere deres overvejelser til funktionaliteter og specifikationer af ChatGPT.
Som et sammendrag konkluderede eleverne, at “ChatGPT kan anvendes som en sparringspartner”, under forudsætning af at “man skal selv styre og kvalitetssikre dialogen”. Eleverne fremhævede, at AI kunne anvendes som hjælp til idégenerering, ved programmering, eller til at skabe overblik ved arbejdet med mange faktorer. Dog skulle der findes metoder til at forholde sig til ChatGPT´ens kildeangivelser på. Yderligere mente nogle elever, at ChatGPT havde begrænsninger ved at tænke out-of-the-box (innovation, kreativitet).
Digital dannelse
Etik og samfund, kritisk tænkning indgik i stort omfang i det korte forløb, både baseret på underviserens oplæg og ved at drøfte egne erfaringer med værktøjet.
Individuel relevans Forløbet blev i høj grad relevant for de enkelte, idet eleverne arbejdede hver især med deres SRP-opgaver. Dermed kunne eleverne påbegynde noget af “det sværeste, nemlig at udarbejde en problemformulering, som typisk kræver stor indsigt i et område” (if. underviser).
Praksisfællesskaber
De fleste elever arbejdede i grupper, dog uden tydelig rollefordeling eller klare formål med gruppedannelse. Fællesskaberne gjorde dog, at eleverne kunne krydstjekke deres erfaringer med hinanden og derigennem kortlægge mønstre og forholdsregler.
Omverden
Digitalisering af samfundet
Brug af kunstig intelligens blev relateret eksplicit til den altomfattende digitalisering og globalisering. I denne sammenhæng tematiserede underviseren særligt også de bias, som brugere af AI sprogmodeller bør være opmærksomme på.
Generel værdiskabelse gennem AI eller kommercialisering indgik kun der, hvor eleverne selv havde fokus på det ift. deres SRP-opgaver.
