SOSU STV: “Fagord og fagsprog med H5P”, forår 2025
Forløbet er gennemført i foråret 2025, med SOSU-elever fra Grundforløb 2 (GF2). Forløbet er integreret i læringsforløbet “Rehabilitering og sygeplejeprocessen”, i elevernes tid til “fordybelse og holdtid”.
Forløbets første iteration fandt sted d. 22. april 2025 med 20 elever i skolens afdeling i Viborg. Holdet bestod til største dels af kvinder, ca. 2/3 af eleverne var flersprogede, og aldersspredningen lå mellem 29-59 år. Varighed: 1,5 timer.
Formålet med forløbet er at træne de fagord og de udtryk, som både flersprogede elever og elever med dansk som modersmål kan have det særligt svært ved.
Forløbet gennemføres af en af skolens IT-pædagogiske koordinatorer og en af skolens flersprogsvejledere.
Undervisningsdesign
Læringsmål: Eleverne skal lære relevant fagsprog og øve udtale og korrekt anvendelse.
Indhold Forløbet består af 2 øvelser i H5P, med adgang fra skolens LMS-system. Første øvelse forbereder eleverne på anden øvelse.
Øvelse 1) “Speak the Word/drag n’ drop”
Eleverne arbejder med H5P, hvor stavelser sættes sammen til vanskelige fagord, og ord sættes sammen i sætninger og tekster. Ordene og begreberne er valgt af underviserne på baggrund af erfaringer fra et gennemført læringsforløb.
I udgangspunktet arbejdes udelukkende med elevernes udtale af de ord, der er sat sammen. H5P responderer på om udtalen har været korrekt og tildeler point.
Øvelse 2) “Dialogkort”
Eleverne læser og evt. hører vanskelige men vigtige fagord, så som “behov”, “mestring”, “funktionsnedsættelse”, “rehabilitering” og “motivere”, som de efterfølgende parvis indgår i dialog omkring og eventuelt relaterer til praksis. På bagsiden af kortet står definitionen på fagordet, så de afslutningsvist kan sammenholde deres refleksioner med ordets egentlige definition, som den skrives i elevernes grundbog.
Elevernes læringsprodukter består af deres mundtlige dialoger med faglige refleksioner over fagordene.
Pædagogiske metoder
I første øvelse arbejder eleverne individuelt.
I anden øvelse arbejder eleverne parvis (eller 3 elever sammen). Sammensætning af grupper kan med fordel faciliteres, afhængig af formålet. Fx som en blanding af elever med forskellige sprogbaggrunde eller netop med samme sprogbaggrund.
I begge øvelser hjælper og vejleder underviserne eleverne ved behov.
Medindflydelse fra eleverne på design af undervisning spillede ingen større rolle i dette forsøgsforløb.
Evaluering
Evalueringerne af forsøgsforløbet blev foretaget som en afsluttende styret dialog i plenum, baseret på grupperefleksioner over spørgsmålet: ”Kan I bruge teknologierne til at støtte jer i at lære fagord?”
Elevernes bidrag blev suppleret af en ekstern observation og undervisernes egne betragtninger, herunder sprogvejlederens egne systematiske observationer (pdf).
Uddrag af evalueringerne indgår i denne forløbsbeskrivelse.
Sammenlagt konkluderede underviserne, at forløbet vil kunne blive velfungerende, når de endnu bestående teknologiske forhindringer er opklaret og løst. De 2 øvelser fungerede godt sammen. Eleverne kunne måske også have lavet den første øvelse forinden, hhv. støttes i at følge op med at lave øvelsen derhjemme.
Hver lokal afdeling af SOSU STV har egen flersprogsvejleder, som støtter elever med dansk som fremmedsprog. Skolens undervisere vejledes og assisteres med viden om flersprogethed og med praktiske værktøjer. Herved står centralt, at elevernes forudsætninger og kontekst for deres læring inddrages i undervisningen.
Eleverne arbejder koncentreret, alle deltager og spørger hinanden. Det er tydeligt, at det giver mening for dem.
Eleverne bruger højtlæsningsfunktionen meget i begge opgaver. De er glade for at høre ordene, så de kan udtale dem og blive forstået.
De havde også nogle rigtig gode refleksioner over deres praksis med borgerne, samtidig med at de brugte ordene.
Digital produktion
I forløbet er eleverne ikke digitale producenter, men skal blive kompetente og målrettede brugere af digitale værktøjer til fremme af deres danske sprogfærdigheder.
Valg af teknologier foregår under hensyn til de databehandleraftaler, som skolen i forvejen har indgået med diverse IT-producenter og udbydere. I forløbet anvendes særligt H5p, som er tilgængelig via skolens portefølje i SkoleTube.
H5P er velegnet, da det er et meget enkelt og intuitivt brugbart værktøj. Underviserne kan selv uploade de ord og sætninger, som elever erfaringsmæssigt har det svært ved.
I forsøgsforløbet optrådte tekniske problemer trods forudgående afprøvning. GRUNDEN, MARIANNE/JAN??? Eleverne forsøgte sig selv med problemløsning og søgte ellers råd hos hinanden og hos underviserne.
H5P fungerer øjensynlig bedst med:
– Ro i baggrunden
– Brugere anvender hørertelefoner
– Det skal undersøges, om antal brugere også spiller en rolle
Underviserne valgte en klassisk metode med instruktion i og individuelle løsninger af en given opgave, der var éns for alle elever. H5P leverer umiddelbar feedback på rigtig/forkert opgaveløsning og et samlet score.
Elevernes faglige refleksion vil kun i mindre grad relatere til teknologien, men først og fremmest omhandle deres fagsprog og refleksioner over sproganvendelse. Det gælder ikke kun flersprogede elever, men også elever med dansk baggrund.
Vi kan videreudvikle denne øvelse. Eleverne kan selv samle vanskelige fagord, så vi løbende kan optimere og videreudvikle opgaverne.
Jeg er lige startet på uddannelsen. Jeg er dansker. Jeg havde hørt ordene før. Men betydningen kendte jeg egentlig ikke.
Digital dannelse
Det er ikke utypisk at flersprogede elever benytter forskellige digitale værktøjer og devices. Dermed hjælper eleverne sig selv ved oversættelser, udtale og i dialoger. H5P udvider elevernes teknologiske portefølje og sikrer samtidig den SOSU-faglige lødighed. Eleverne sammenligner resultater og supplerer værktøjer med hinanden, hvilket styrker elevernes teknologiske handleevne og deres kritiske tænkning.
Det er ikke nok at bruge Google. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal skrive ordet og laver fejl.
Google er heller ikke god til udtale. Google taler som en robot, med udtale uden tryk på stavelser. Vi ved ikke, hvor vi skal lægge trykket, fx i "fritidsaktiviteter".
De digitale dialogkort er generiske, men bliver individuelt relevante, da de rammesætter kommunikation mellem eleverne om deres oplevelser med hver deres arbejde i praksis. Dialogkortene kan tilgås via skolens LMS-system, men ellers er deres digitale funktioner begrænset.
Omverden
Forløbet skal styrke eleverne i korrekt anvendelse og udtale af fagord. Dermed skal der forebygges misforståelser og potentielt graverende fejl i praksis på oplæringsstederne. At arbejde med elevernes mundtlige kommunikation forbereder dem på deres arbejdsopgaver og afspejler dermed en direkte merværdi for velfærdsområdet.
Praksis udtrykker også behov for at personalet kan tale nuanceret sammen på tværs af kulturelle og sproglige baggrunde.
Forløbet fremmer elevernes mulighed for nuanceret kommunikation og aktiv deltagelse i faglige praksisfællesskaber på deres arbejdspladser og i uddannelsen. Samtidig styrker øvelserne med fagord også mange danske elevers ordforråd og udtale.
Det er ikke kun udtale. Det er også vigtigt at forstå, hvornår man kan bruge ordene. I praksis, på arbejde, i hverdagen.
Det er et hold, der fungerer godt sammen. Eleverne føler sig trygge ved hinanden.
