Fremtidsteknologier for fremmedsprog i EUD
MYRE midt har til formål at fremme motivation for at lære og anvende fremmedsprog hos elever i erhvervsuddannelser (EUD).
Til dette formål udforsker undervisere og it-pædagogiske koordinatorer fra 3 erhvervsskoler de nye muligheder, som fremtidsteknologier kan byde på.
De 3 projektskoler undersøger og understøtter sammenlagt deres elevers tilgange til fremmedsprog , bl.a.
– i præsentationer for udenlandske arbejdsgivere
– i elevernes samarbejde med uddannelser og elever på tværs af landegrænser
– i elevernes dialoger med udenlandske fagfolk i danske virksomheder
– i dansk som andetsprog
– i kunstige fagsprog som botanik og programmeringssprog
– som en ny sproglighed med chat-robotter
Eksperter fra Det Nationale Center for Fremmedsprog har bidraget med inspiration i sprogworkshops og med kvalificering af erkendelser undervejs.
Flersprogsvejledere fra SOSU STV har udvidet det sproglige fokus med teori og metoder for arbejdet med ´dansk som andetsprog´.
Forskere og assistenter fra Syddansk Universitet har bidraget med ekspertise i tech workshops og berammer arbejdet med den teknologi-didaktiske model ROBOdidaktik.
Undervisningsforløb
Projektpartnerne undersøger bl.a. kunstig intelligens (AI), herunder avatarer og talegenkendelse, sproganvendelse ved brug af Virtual Reality og sprogets betydning ved maskinlæring og med chatbots.
Eleverne afprøver sig selv og med hinanden på deres hold samt på tværs af landegrænser.
April 2025: Nedenstående gengiver en kort opsummering af væsentlige pointer og krydsreferencer mellem projektets modeller og tilgange. Nye erkendelser og dermed ændringer kan endnu forekomme.
Motivation
Skolerne i projektet evaluerer løbende deres undervisningsforløb på deres effekt på eleverne. Herved relaterer underviserne til forskellige motivationsmodeller.
Succesoplevelser
Det kan være udfordrende eller måske ligefrem grænseoverskridende for elever at tale på et fremmedsprog. Succesoplevelser er centrale for elevernes sproglæring og for deres motivation til at lære sproget. Det indebærer elevernes mod til at kaste sig ud i at bruge fremmedsprog.
Underviserne kan understøtte denne proces ved at vække elevernes sproglige opmærksomhed. Eleverne kan gøres opmærksomme på de færdigheder og den viden, de allerede har. Det kan være med til at udvikle elevernes kommunikative kompetence på andre sprog.
Væsentlige spørgsmål kan herved være:
– Hvilken rolle spiller flersprogethed for eleverne?
– Hvilke sproglige ressourcer har eleverne at trække på?
– Hvordan kan elevernes egne sproglige ressourcer bidrage til deres tilegnelse af det nye fremmedsprog?
Sammenlagt kan dette ressourcefokus medvirke til at eleverne oplever mestring og får succesoplevelser.
At afkode fremmedsprog
At trække på egne sprogressourcer kan hjælpe eleverne med at afkode fremmedsprog. Sammenligning af sprog foregår på flere niveauer.
Det lingvistiske niveau: fx genkendelige / transparente ord eller strukturer, talemåder, m.m.
Det tekstuelle niveau: fx tekstopbygning og kontekst, kendetegn for genrer, m.m.
Det sociopragmatiske niveau: fx formaliteter, høflighed, ironi / humor, m.m.
Spiralformet progression
Sprialmodel: P. Daryai-Hansen (2025)
Underviserne kan rammesætte sproglæring i forskellige faser af et læringsforløb:
1) FØR: Elevernes sproglige og kommunikative ressourcer (re)aktiveres.
2) UNDER: Eleverne gennemfører forløbet, hvor de trækker på og anvender de sproglige ressourcer, de allerede har.
3) EFTER: Eleverne reflekterer over deres læring. Mestrede de det kommunikative formål? Oplevede de sproglige eller vidensmæssige mangler?
4) GENTAGELSE i en varieret form.
Genveje og omveje til succesoplevelser
Elever kan have forskellige behov, når de skal i gang med at lære sprog og overkomme barrierer. Underviserne kan støtte eleverne ved at skabe et miljø eller en faglig eller digital omvej eller genvej som bro til at opnå succesoplevelser.
For nogle elever eller elevtyper er gode relationer og tryghed i en gruppe det centrale, når de skal begive sig ud på ukendt sprogligt terræn. Det bliver fx afgørende, når eleverne kommunikerer på et fremmedsprog deres refleksioner over faglige cases, som de har oplevet individuelt og intensivt i ´virtual reality´.
Altimens har den individuelle relevans stor betydning for elevers motivation for at tale fremmedsprog. Denne relevans kan opnås med flere, ofte simple AI-værktøjer. Her får eleverne mulighed for at træne netop de ord, som de har svært ved. Eller de kan kommunikere med en chatbot til selv at komme frem til de faglige løsninger, som er vigtige for dem.
Andre elever kan få et gennembrud ved at mestre en digital proces, der kan fungere som en omvej til en positiv sproglig oplevelse. Det undersøges således hvordan elever oplever, at de kan få deres “alter ego” (en avatar) til at tale netop det sprog, som de selv (endnu) har svært ved.
Typisk for erhvervsuddannelser er deres praksisrelevans. Eleverne motiveres fx af at tale fremmedsprog med elever i udlandet eller nødvendigheden ved at udarbejde faglige løsninger for internationale virksomheder.
At skulle lære et meget specifikt men internationalt anvendt fagsprog, kan opleves kunstigt og særligt vanskeligt. Her kan motivation styrkes ved fx at tilbyde sproglæring for flere forskellige læringsstile, heriblandt at visualisere ord, der kan opleves abstrakte. En anden form for motivation kan benytte sig af det overordnet meningsgivende af kunstsproget og dermed det retningsvisende. Her kan elevernes fx motiveres af at se, hvilke slutprodukter et kunstsprog, som fx programmeringssproget Python, kan føre til.
Motivationsmodeller i MYRE midt
De forskellige undervisningsforløb i MYRE midt evalueres i forhold til elevernes motivation for at tale fremmedsprog. Følgende modeller er fundet særlig relevante til dette formål.
De 5 motivationsorienteringer
“Rethinking motivational challenges amongst young adults on the margin”
Noemi Katznelson (2016)
“Flow – The Psychology of Optimal Experience”
Mihaly Csikszentmihalyi (2008)
Flersprogethedsdidaktik
I MYRE midt foregår arbejdet med elevernes fremmedsprog hhv. med dansk som andetsprog, integreret i faglig læring i uddannelserne og dermed i uddannelsernes undervisningsforløb.
Sproglig læring er således tæt forbundet med gartnerfagets fagord og kommunikationsbehov, med datateknikernes programmeringssprog og dialoger i internationale miljøer, såvel som med SOSU-uddannelsernes komplekse arbejdssituationer sammen med borgere og kolleger.
Sproglige niveauer
Med reference til Daryai-Hansen, P., & Drachmann, N. (2024). Flersprogethedsdidaktik. Akademisk Forlag.
Oversigt fra Petra Daryai-Hansens oplæg “Hvordan lærer vi sprog”, Sproglærerforeningens Konference (27. marts 2025).
Der kan sættes fokus på sprog på forskellige niveauer – fra samfundets (eller faglige miljøers) brug af sprog til udtale og stavning.
OBS – en forenkling af nedenstående oversigt (Daryai-Hansen, 2025), inkl. en let tilpasning til brug i erhvervsrettede uddannelser, er under udarbejdelse i MYRE midt.
| Niveau | Spørgsmål | Eksempler |
| Sprogsociologisk niveau | Hvilken rolle har sprog i samfundet? | Fx sprogpolitik, sproglige holdninger, sproglige hierarkiseringer |
| Sociolingvistisk niveau | Hvordan bruges sprog i sociale kontekster? | Fx brug af særlige dialekter, sociolekter, regiolekter, multilekter eller kronolekter |
| Pragmatisk niveau | Hvordan bruges sprog i kommunikative kontekster? | Fx høflighed, ironi, formel og uformel sprogbrug, sprogets formål og funktion |
| Tekstuelt niveau | Hvordan bygges en tekst op? | Fx særlige genretræk, sammenhæng i tekstens indhold og sproglige struktur |
| Syntaktisk niveau | Hvordan bygges sætninger op? | Fx rækkefølge på sætningens led, sætningens for- og bagfelt |
| Leksikalsk / semantisk niveau | Hvad betyder ord? | Fx særlige ord eller chunks |
| Morfologisk niveau | Hvordan bøjes ord? | Fx bøjning af udsagnsord efter person, tal og tid eller navneord efter tal og køn |
| Ortografisk niveau | Hvordan staves ord, og hvordan bruges tegnsætning? | Fx forskellige skriftsystemer, bogstaver, skrifttyper, punktum og komma |
| Fonologisk niveau | Hvordan udtales lyde, ord og sætninger? | Fx særlige sproglige lyde eller sprogets melodi |
